tirsdag den 19. august 2008

Et forbandet strikketøj?


Så havde vi endnu en hyggelig torsdag. Vi var: Mona, Lone, Heidi, Bodil, Lone (og Maria), Helena og undertegnede. En lille, fin gruppe.

Heidi havde haft gang i noget garnfarvning - bl.a. med saftevand!, så hun havde garner med i de vildeste, skønne farver. Jeg fik desværre ikke taget billeder. Til gengæld har hun selv en masse gode billeder af processen og det hele på sin egen blog: http://bybeckmann.blogspot.com/

I sidste uge stod menuen på den portugisiske kage med masser af æggeblommer. I denne uge var der derfor dømt nøddemarengs - så blev æggehviderne udryddet - lagt sammen med chokolade smagt til med en lille bitte smule rosmarin. Det krummede helt vildt meget og krævede en god kop kaffe - men det fik vi jo så også.

Mit strikketøj, som har det så hårdt, fordi jeg er langsom og knækker pindene, er blevet ramt af endnu et set-back: jeg kørte i tog i weekenden og fik strikket lidt både på vej ud og hjem. Kun for at konstatere, at mine indtagninger var i den forkerte side og det hele skal trevles op! Jeg nægter at tro, at de højere magter er imod mig, men det er altså træls!

Ingen kommentarer: