søndag den 29. juni 2008

Jeg håber i nyde Den røde tråd´s strikke ferie, jeg har travlt.
For ikke rigtigt gjort noget ved hjemmeside, www.Bodilstrikker.dk og desværre heller ikke strik, mere cafe arbejde i Offside
Hilsen Bodil

onsdag den 25. juni 2008

Sommerferie frem til 7. august!

Strikkecafeen har nu lukket for sommeren. Vi begynder igen torsdag den 7. august kl. 15.30.

Du ønskes en rigtig god sommer!

Mange sommerhilsener

Lise

torsdag den 19. juni 2008

Velkommen til den nye blog!

Kære strikker,

Nu bliver vi endnu mere moderne: strikkecafeen har nu sin egen blog, og her vil jeg skrive hilsener, lægge billeder og strikkeopskrifter ud mm.

Bloggen er også tænkt som en mulighed for at I, strikkerne, kan kommunikere med hinanden UDEN mig; det kan jo også være aktuelt... Hvis du sender mig din emailadresse eller på anden måde lader mig vide, at du er interesseret, så kan du blive oprettet som medforfatter på bloggen. Så kan du skrive og fortælle om interessante strikkeevents, gode garnoplevelser, spændende nye opskrifter eller hvad der nu falder dig ind. Hvis nogen fx. har lyst til at mødes i ferien, kan det måske også aftales via bloggen. Ordet er frit!

I eftermiddag har vi semesterets sidste strikkecafe-eftermiddag, og jeg har købt de skønneste danske jordbær, som vi kan hygge os med inden vi slutter for denne gang. Vi begynder igen efter sommerferien torsdag den 7. august kl. 15.30 og fortsætter som sædvanlig til kl. (ca.) 17.30.

Jeg vil lige linke til et sjovt projekt, som jeg fandt, da jeg googlede efter et godt billede til bloggen: Red Thread Project. Det handler om at strikke/hækle en masse huer og forbinde dem med en rød tråd ved forskellige events! Huerne bliver - så vidt som jeg har forstået det - efterfølgende givet til kræftramte børn og voksne, som har mistet håret. Kvinden bag projektet er en tekstilkunstnerder hedder Lindsay Obermeyer. Kvinden er ikke bare praktiker, men gør sig også en masse tanker om strik, tekstil mv.

Hør lige, hvad hun har at sige af kloge ord om strikningens muligheder indenfor undervisning: "Students have much to learn from the simple knit stitch. Through knitting a simple hat, students gain practical knowledge of geometric applications through the manipulation of a line into a plane while being able to feel the difference between protein, cellulous and synthetic
fibers. As they dye yarn, they are introduced to both chemistry and the history of the Industrial Revolution. Addition and subtraction are reinforced as students increase and decrease. Multiplication and division are applied in figuring yarn amounts needed to complete a project. Knitting allows students to discover a colorful, tactile world while making practical
items for themselves and others
."

(Knit One, Learn Too, Lindsay Obermeyer)

Lindsay Obermeyer har en blog, Serenpidity (et skønt og mærkeligt ord: "making happy and unexpected discoveries by accident"; det er jo lige hvad der skete for mig...), som er fuld af godter. Jeg har tilladt mig at negle et billede af et af hendes mange værker. Dette hedder "Womans Work - Burden". Der er mange flere - og de er tankevækkende...


På en anden spændende hjemmeside CraftSanity.com, kan du høre/podcaste et interview med Lindsay Obermeyer.

Men ellers vil jeg bare ønske dig en rigtig god sommer!

Mange hilsener

Lise