mandag den 22. september 2008

Den Røde Tråd fylder fem år!

Kære strikker,

Sæsonen er godt i gang, og på torsdag oprinder en ganske særlig mærkedag, som skal fejres: Den Røde Tråd har været i gang i fem år! Tænk engang! Der er blevet strikket mange masker i løbet af de fem år - og der skal strikkes mange flere!

Jeg kan ikke love, at jeg strikker en ting, der ligner en kage, eller laver en kage, der ligner strik, men jeg skal nok finde på noget særligt til den store dag...


Jeg håber, at du kommer og er med til at fejre dagen.

Mange hilsener

Lise

P.S. Husk at checke vores blog: http://denrodetrad.blogspot.com/ Når jeg har tid - og har husket at tage billeder - lægger jeg fotos mv. fra vores torsdage ud, så alle kan følge med.

Ingen kommentarer: